Danmarks Smukkeste magasin - Flipbook - Side 35
himmelbjergtårnet
SÆT KRYDS
Sæt kryds i kalenderen og vær med til at fejre Himmelbjergtårnets 150 år.
→ 10.-11. maj: Særlige fejringssejladser med Hjejleselskabet
→ 24. maj: Kongelig sommeropera på Himmelbjerget
→ 6. juni: Stor fejring på selve jubilæumsdagen
DET HISTORISKE
På toppen af Himmelbjerget finder I det 25 meter høje
Himmelbjergtårn. Tårnet blev opført til ære for kong Frederik VII, der fik indført Grundloven i 1849. I 1866 indførtes
en ny grundlov, der indskrænkede borgernes politiske
indflydelse – og Himmelbjergtårnet var med sin hyldest til
Frederik VII derfor en direkte protest mod denne nye
grundlov.
Tårnkomitéen samlede ind i syv år, før tårnet kunne bygges. Det er tegnet af L.P. Fenger og blev indviet i 1875. På
frisen står: Til Minde om Kongen – Frederik den Syvende
– Det danske Folks Ven – Grundlovens Giver. I 1891 blev
Frederik VIIs portræt og mindekranse af billedhugger F.E.
Ring indviet, og tårnet har stået sådan lige siden.
NÆSTE KAPITEL I HISTORIEN
Ved Himmelbjerget kan I vandre, holde picnic og få masser
af naturoplevelser. Men Himmelbjerget - og tårnet - er
også samlingsplads for folkemøder, politiske taler og danner rammerne for kulturelle arrangementer og koncerter.
☼ Lokalt tip Fra udsigtspunktet Skriverkol, der er 5 meter
højere end Himmelbjerget, finder I den fineste udsigt til
Himmelbjergtårnet. Skriverkol findes ved at følge Bjergruten ind i skoven ved P2 og tage en afstikker mod nord ved
Bines Kol.
Tjekliste
Har du set Himmelbjergets
mindesmærker?
Blicher-stenen
Tscherning-stenen
H.C. Andersens Bænk
Vilhelm Beck-stenen
Leopold Budde-stenen
Kvindeegen
Kvindestenen eller Dronningestenen
Talerstolen
Skulpturen Ånd og Bogstav
35