Danmarks Smukkeste magasin - Flipbook - Side 33
tips fra de lokale
33
TIPS
FRA DE
LOKALE
Når I vil lidt væk fra
alfarvej og have de
hemmelige oplevelser,
kan I spørge de lokale.
Her deler Trine Bang ud
af sine bedste tips:
»
»
»
Trine Bang
Indholdschef og
talsperson for Smukfest
Bor i Ry
Hvor kan vi opleve det allerbedste?
”Naturområdet Dalgård er mit go-to på alle tider af året,
fordi der er så meget himmel, og fine stier fører dig helt tæt
på vandet. Lyngbakkerne ved Gl. Rye er yndlingsstedet i
sensommeren, når lyngen blomstrer.”
På et éndagsbesøg skal man vælge:
”Jeg ville prioritere en kanotur med afgang fra Ry og opleve
landskabet fra vandet – det er helt særligt.”
Hvor skal vi spise?
”Jeg elsker, når mad bliver til oplevelser og holder altid
øje med, hvad madentreprenøren Lakelands præsenterer
af arrangementer. Sidst jeg købte billet, endte jeg på en
halmballe i Tulstrup med lækre økologiske hotdogs, mens
et kor sang højskolesange, og en mini-hest græssede ved
mine fødder.”
Ud i naturen – men hvorhen?
”Bjørnebjerge er et smukt landskab, der består af flere
højdepunkter. Jeg elsker de runde bakkelandskaber, de små
landsbyer med bindingsværkshuse og skovenge.”
Hvad står højst på den kulturelle to-do?
”Smukfest! Det er et absolut must-visit i Skanderborg. Bøgeskoven i Dyrehaven skaber rammen om en festivalplads, der
hvert år overrasker med finurlig detaljerigdom, sanselighed
og wow-effekt.”
Hvor skal vi hoppe i?
”Knudsø ved Sønder Ege Strand, hvor der er masser af græsareal til afslapning om sommeren og gode badefaciliteter.
Ellers elsker jeg at hoppe i Julsø på en gåtur mellem Alling
Vest Teltplads og Laven.”