Danmarks Smukkeste magasin - Flipbook - Side 15
vandreruter
1.
2.
3.
4.
5.
15
DEN LANGE // 52 KM
Ingen andre steder får I det hele som på den 52 km
lange Himmelbjergrute: De friske skove, de smukke søer
og hele 762 højdemeter! Fra Ry vandrer I syd om Julsø til
Silkeborg og nord om søen tilbage til Ry.
Himmelbjergruten er en del af den sammenhængende
Gudenåsti. Se mere på oplevgudenaa.dk
☼Tip De første 6 km fra Ry mod Himmelbjerget er
ruten skiltet som Vandreruten Aarhus – Silkeborg.
→ Sådan finder I Himmelbjergruten: Parker ved
Kvicklys langtidsparkering eller tag toget til Ry. Følg
ruten markeret med røde pile og prikker. Find gratis
kort over vandreruten hos Butik Værdig eller på
biblioteket.
DEN SJOVE // 2,5 KM
Kom ind i junglen: På Sumpstien går et stykke af stien over
nærmest bundløs sump på nedrammede pæle. I kan
forlænge ruten rundt om Svanesø (ca. 3 km) forbi
Hjorteparken med en lille hjorteflok. Ikke langt herfra finder
I fugletårnet med udsigt over Svanesøs imponerende
fugleliv. Ved Døjsø går I mellem giftige arter, snapseurter
og vilde orkideer.
→ Sådan finder I Sumpstien i Skanderborg: Der er
indgang til Sumpstien fra Døjsøvej eller Sølundvej. I
kan nemt parkere ved Sølundvej.
DEN KUPEREDE // 4,5 KM
På Bakkeskovruten vandrer I op og ned ad de bløde, afrundede bakker og stejle skråninger. I kan nyde udsigten ved
bålpladsen og de to sheltere. I den gamle grusgrav vandrer
I gennem vild natur – og kan spotte spor efter rådyr, ræv og
grævling.
→ Sådan finder I Bakkeskovruten: Parker ved Stjær
Kirke, hvor I også finder toilet og drikkevand.
DEN MED LEGEPLADSER // 6 KM
Når alle sanser skal i spil, kan I følge Kildebjergruten.
Sansezonen er en lille ø med et bjerg indhyllet i velduftende planter. Smid skoene og prøv søens egenskab som
Kneipp-pool, hvor forskellige stentyper masserer jeres
fødder. I Pulszonen kan I udfordre jer selv på pukler, bakker
og i løbeskålene.
☼Tip Kig efter de røde piktogrammer.
→ Sådan finder I Kildebjergruten: Parker ved Siim
Skov hundeskov eller Golfklubhuset Kildebjerg Ry.
Ved Pulszonen finder I drikkevand og toilet.
DEN HISTORISKE // 5 KM
På vandreruten ”Offermosen rundt” mellem Skanderborg
by og Illerup ådal kommer I tæt forbi jernalderens slagmark. I Den Hellige Dal går I midt i historien, hvor der er
fundet mere end 15.000 våben, krigerudstyr og hesteudrustninger.
☼Tip Følg de gule piktogrammer og få alle sanser
med i podcasten ”Åsteder – Fortællinger fra Gudenåen”.
→ Sådan finder I Offermosen rundt: Fra Låsbyvej
kører I ind på markvejen Fuglsangsvej