2026 magasin paperturn - Flipbook - Page 28
28
kulturen kalder
☼Tips og tricks
→ Pak en madkurv og nyd
frokosten i det grønne efter
besøget i bunkerne.
KULTUR FOR HELE FAMILIEN
Start med en historisk rejse hos Museum Skanderborg og dyk
ned i fortællingerne om munkenes liv på klosteret og krigens
mørke i bunkerne. Museet rummer fire udstillingssteder og
seks arkiver. I den tidligere posthusbygning ved Skanderborg
Station opføres et nyt bymuseum, Perron1, som genåbner ved
årsskiftet 2026/2027. Indtil da kan I opleve Øm Kloster Museum,
Museet på Gl. Rye Mølle og Skanderborg Bunkerne.
Munke og klosterøl
Ved Øm Kloster kan I se fundamenterne af det middelalderlige
kloster, som engang husede cisterciensermunke og få en fornemmelse af det imponerende klosterbyggeri. Vi ved en hel
masse om, hvordan livet var for munkene på Øm, da originaludgaven af Øm Klosters Krønike er bevaret.
☼Tips og tricks
→ Søndage i juli kl. 14 kan du
gå i munkenes fodspor. Se mere
og find andre events på
museumskanderborg.dk
Klosteret ligger naturskønt ved Mossø, og her kan
I besøge ruinparken og middelaldergravene og gå
på opdagelse i Danmarks ældste klosterhave med
lægeplanter og urter til krop og køkken. Besøg også
Bryghaven, hvor I kan blive klogere på ølbrygning i
middelalderen. Snyd ikke jer selv for en smagsprøve
fra Klosterbryggeriet – et familiebryggeri, der forener klostertraditioner med moderne smag. Her
brygges øl, cider og saft med lokale råvarer. I kan
også nyde øllene på caféer og restauranter i området
eller købe dem i de lokale butikker.
”Her er London…”
Blandt de grønne bøgetræer i Dyrehaven ligger
Skanderborg Bunkerne fra besættelsestiden og
vidner om, at Luftwaffes danske hovedkvarter lå
skjult her. I et sjældent indblik i livet under jorden i
de to tidligere kommandobunkere tager lydkulisser
jer tilbage til de allieredes overflyvninger og alarmsituationer. I kan også se en af de sjældne tyske
Enigma-kodemaskiner. Ved siden af bunkermuseet
ligger Danhostel Skanderborg i nogle af de bygninger, som husede tyskernes officersmesse.