2026 magasin paperturn - Flipbook - Page 27
kulturen kalder
27
MUSIKALSKE HØJDEPUNKTER
I får uforglemmelige oplevelser til store koncerter under bøgetræerne – og gåsehud under intime jazzkoncerter på lokale
spillesteder. Find lyden af jeres sommer i Danmarks Smukkeste:
Fine festivaler
Hele byen summer, når Smukfest indtager bøgeskoven den
første uge i august. Så tag med til fest under trækronerne og
undgå fomo. Når festivalens sidste toner har lagt sig, venter
Ry Folkefest med årets store gadefest, hvor I finder madboder,
musik, talks og workshops for alle.
Musik til sjælen
Det tidligere varmeværk, Gnisten, er et intimt spillested
og levende musikfællesskab i Ry fyldt med passion og
lokale ildsjæle. Kig også forbi Walthers Musikcafé i hjertet
af Skanderborg, der er et kreativt samlingssted for alle
med kærlighed til livemusik - og med mottoet ”Kom for
musikken, bliv for hyggen” er der garanti for gode vibes.
Gratis koncerter
Oplev gratis koncerter ved musikpavillonen på havnen
i Ry. Et glas vin i hånden og musik under åben himmel
giver hyggelige aftener i solnedgangen. Kom med hver
onsdag og søndag kl. 19.30 fra 14. juni til 16. august. Se
programmet på ryborgerforening.dk. På Torvet i Galten
spiller lokale kunstnere gratis koncerter fra midten af juni
til slutningen af august. BIO Husets kiosk rykker ud med
kolde drikke og små lækkerier. Hold øje med programmet
på biohuset.dk. På vinbaren La Klas i Lille Nyhavn ned til
Skanderborg Sø og på vinbaren La Vinya i Ry kan I også
opleve stemningsfulde musikaftener.
Find alle aktuelle events på danmarkssmukkeste.dk/
detsker