2026 magasin paperturn - Flipbook - Page 18
18
guide
OPLEV ÅDALE
OG SØHØJLAND
Aarhus-Silkeborgvandreruten
// 90 km
I begynder turen i Aarhus ved den tidligere station fra
Hammelbanen, Carl Blochs Gade 28, eller ved en af de
mange togstationer langs ruten (Skanderborg, Alken, Ry).
Vandreruten er afmærket med blå skilte i Aarhus Kommune
og med røde piktogrammer på resten af ruten.
Der er afmærket to forløb gennem Skanderborg By:
En rute, der går forbi Skanderborg Trailcenter og
Skanderborg Lystbådehavn, og en rute, der fører
gennem Skanderborg Bakker og forbi stationen.
Der er også markeret en sti gennem Dyrehaven uden
om festivalpladsen, når der er Smukfest i august, og en
alternativ rute ved Boes, hvis vandstanden i Mossø er høj.
Følg blot skiltene og nyd den varierede natur gennem Skanderborg, forbi Mossø, videre til Ry og forbi Himmelbjerget.
Forslag til opdeling i tre etaper:
1. etape: Aarhus – Skanderborg, ca. 35 km
2. etape: Skanderborg – Ry, ca. 35 km
3. etape: Ry – Silkeborg, ca. 25 km
Forslag til overnatning:
•
Skanderborg: Shelterplads ved Illerup Ådal eller
Danhostel Skanderborg i Dyrehaven
•
Ry: Birkhede Camping, Hotel Birksø eller
Skimminghøj Teltplads
•
Silkeborg: Ly Outdoor Camp eller retur til Aarhus
med tog fra Silkeborg
☼Tips og tricks
→ I kan proviantere i
Skanderborg, Alken og Ry.
Kombinér eventuelt turen med
en sejltur på søerne: Dagmar på
Skanderborg Sø, Turisten fra Ry
og Hjejlen fra Silkeborg og fra
foden af Himmelbjerget.
Vandreovernatning hvor der er
sørget for det hele
Når I vandrer Himmelbjergruten,
Gudenåstien eller Aarhus-Silkeborg
Vandreruten, kan I gøre et stop på
Birkhede Camping. I kan booke
et vandreophold for to personer i
dobbeltværelse med kaffe og kage
ved ankomst og vin og pizza til aften.
Næste dag er der morgenmad og
sandwich, vand og frugt til den videre
færd. Se mere på birkhede.dk