2026 magasin paperturn - Flipbook - Page 10
10
interview
Hvem er Me琀琀e Helena?
Uddannet på
Kunstakademie t
i København
Mette Helena er vokset op i et bofællesskab i Ry: ”Mine forældre mødte
hinanden på Den Rejsende Højskole,
og sammen med nogle andre oprettede
de et kollektiv i Randers. Så fik de mig,
og jeg var på en måde alles barn. Vi
flyttede til bofællesskabet Vadestedet i
Ry, da jeg var 4 år. Her boede jeg, til jeg
blev 18”, fortæller hun. Og sådan starter
fortællingen om det, der skal vise sig at
være en livslang kærlighed til området
ved Skanderborg, som hun kalder ”det
smukkeste sted at være”.
Frihed på stierne
Noget af det bedste ved barndommen i Ry var friheden: ”Jeg havde en
stor barndom. Stor, fordi der var plads.
Skanderborg-området var ikke bare et
hjem for mig, det var jo hele livet, der
Tv- væ r t ,
b ol i gst y lis t
o g i nflu enc er
Ken d t fr a b l.a .
t v- p rog r a mme rn e
” N ybyg g er ne ” og
” Lop p e Del uxe”
udspillede sig her: Masser af dedikerede
og seje voksne omkring mig. Jeg gik
til volleyball, fodbold, håndbold, batik,
skønhedspleje – og til roning på søerne,
og så kunne man cykle til det hele ad de
små stier. Så verden var åben – og tryg”,
fortæller Mette Helena.
Flere af børnene fra Vadestedet valgte
kreative retninger senere i livet – kunst,
design, scenekunst – og det er ingen
tilfældighed. “Når man vokser op med
voksne, der tør gøre ting anderledes, så
får man mod på selv at udforske”, siger
hun.
Skolen havde en tradition, hun ikke
kan lade være med at smile af i dag:
Løvspringsturen til Himmelbjerget. “Vi
vadede heeele vejen derop og sejlede så
Fø dt i Ra nde rs ,
o pvo kse t i Ry
hjem – og havde penge med til boderne
deroppe. Så kunne man købe sten, der
stod ‘Himmelbjerget’ på”, fortæller hun.
Træk vejret
Som voksen vender hun ofte tilbage.
“Når jeg besøger min familie i Ry, er det
så nemt: Man kan tage toget og skifte
i Skanderborg – og med et fingerknips
er jeg tilbage i noget, der føles som
pause.” Naturen er stadig den største
luksus: “Jeg elsker, at man kan cykle ud
til Knudhule eller Sønder Ege og bade.
Der er altid et sted, man kan finde
ro.” Om vinteren tager hun stien bag
det tidligere sanatorium og går ned til
badebroen. “Vandet er iskoldt, men det
føles fantastisk. Her kan man trække
vejret. Måske lidt hektisk, hvis man er
vinterbader-typen”, griner hun.
